Forsiden













Sponsorer

SD'er & Kaj P

 

SidsteNyt

Kalender

Kontakt / Links

Turer

 

  Cykelmotion  Svendborg Dream   

 

Århus - København alternativ Odense København

I 2012 er der planer om at genåbne turen Århus – København, alternativ Odense – København, med kørsel over Storebæltsbroen.

Der er nok flertal for, at vi i klubben kører Odense – København, men tilmeldingen til Århus ruten kan også foretages gennem klubben.

Når det er sagt, så vær klar med hurtig tilbagemelding om evt. deltagelse, når tidspunktet bliver offentliggjort, da der måske bliver loft over antal deltagere.

Tur a la Harzen i 2011 

Vi planlægger at lave en tur med start den 16. eller 25. maj 2011 a la den, vi havde til Harzen i maj måned.

Ruten : 

Dag 1        Over Lillebæltsbroen til Skærbæk v. Rømø     170 km

Dag 2       Derefter over Husum til Brunsbüttel v. Elben    170 km

Dag 3       Så sejles over Elben fra Glückstadt
               
syd om Hamburg til Lauenburg                         160 km

Dag 4       Mod nord over Neumünster til Erckernförde     165 km

Dag 5       Hjemturen via Kappelen, Flensburg, 
               Fynshav – Bøjden og mål i
Svendborg                160 km

 

Tur til Harzen juni 2011- i alt 722 km

Forberedelserne var forhåbentligt gjort godt, alt med ruten – servicevogn – mad – forplejning – tøj – bestilling af hoteller m. m. kunne nu ikke længere laves om, dagen for vores start på turen oprandt.

Harzen-tur 2011 011.JPG       Harzen-tur 2011 008.JPG

1. dag:  mandag d. 23. maj, Svendborg – Lauenborg.

Dagens kilometer: 245

Humøret var højt, da vi startede kl. 5.45, men 2 punkteringer kort før Spodsbjerg fik os ned på jorden igen. Kaffe og rundstykker på Spodsbjerg – Tårs færgen gjorde godt. Uheld blev vi ikke forskånet for, i Nakskov kom Verner en tur i asfalten, med skrammer på knæ og arm til følge.

Færgen Rødby – Putgarden nåede vi en ½ time førend beregnet. På Femern havde vi en lille fejlkørsel, så vi var på besøg i turist byen Burg. Herefter var der depot i Neustadt. Vi kom fint gennem Lübeck, men da vi var ved at være ude af byen, var der motortrafik vej, så måtte igennem byens Universitets kvarter, det tog lidt ekstra tid og ekstra km. Dagen for styrt var ikke overstået, klubbens sponsor Carsten Knudsen, som deltog på turen, måtte en tur i asfalten ved noget skovbevoksning, hvor rådne blade gjorde det farligt at rør ved bremserne og da Carsten prøvede en mindre opbremsning, gik det galt. Hjelmen tog godt fra og senere viste det sig, at den var flækket. Resten af dagen gik fint, i et terræn der ikke gav de store udfordringer.

Hotel Bellevue i Lauenburg var et godt hotel med en fantastisk udsigt ud over landskabet og ikke mindst Elben, der lå lige ud for hotellet. En 2 retters menu for 10 EUR var hvad vi fik til aften, med bl.a. friske asparges, som området er kendt for.

 

Harzen-tur 2011 032.JPG       Harzen-tur 2011 033.JPG    

Harzen-tur 2011 037.JPG       Harzen-tur 2011 037.JPG      Harzen-tur 2011 039.JPG

2. dag: tirsdag d. 24. maj, Lauenburg – Helmstedt

Dagens kilometer: 195
Start kl. 8.30 med småregn det meste af formiddagen. Vi køre de første 50 km. tæt på Elben, landskabet er nu blevet lidt mere kuperet. Sidst på eftermiddagen passere vi tæt på Wolfsburg. Et par punkteringer slipper vi heller ikke for på 2. dagen, her står Kurt for begge. Ved ankomsten til Parkhotel i Helmstedt står der hurtig et pa fadbamser klar (fadøl). Til aften får vi 3 retters menu med lidt hvid- og rødvin til. Carsten flotter sig og giver Irsk Kaffe.

 

Harzen-tur 2011 052.JPG     Harzen-tur 2011 054.JPG     Harzen-tur 2011 070.JPG     Harzen-tur 2011 079.JPG

 

3. dag: onsdag d. 25. maj, Helmstedt – Wernigerode.

Dagens kilometer: 112 

Vi startede kl. 8.30 og dagens 1. etape blev en kort tur. De første 25 km var Erik i bilen, da han var blevet angrebet af en mindre virus. Da vi nærmede os Harzen kunne vi lang tid se toppen af Brocken, der er 1.142 meter. Vi ankom til vores hotel ved 11 tiden, medens vi venter på at vores værelser, holder vi frokost i gården. Vi tager afsked med Carsten, der tager hjem efter middagen. Vi andre tager hul på dagens 2. etape, der går til Brocken. Her viser det sig, at vejen de sidste 4,5 km af de 10 km som stigningen er, er under reparation, så det er umuligt at køre længere. Det bliver alligevel en tur på 50 km. Vi møder Steen Ascanius på vejen til Brocken, han er også i Harzen på cykel, men under mere behagelige forhold, det er nemlig på hans flotte MORTORCYKEL !!!!

Vi indtager aftensmaden på torvet, i rigtig fint vejr (solskin), en har set pizza på tilbud til 3 EUR og en fadøl til 2,50 EUR = 42,- kr. Wenigerode er fra det gamle Østtyskland og er en meget  gammel by, hvor de gamle bindingsværks bygninger er godt bevaret.

 

Harzen-tur 2011 090.JPG    Harzen-tur 2011 087.JPG     Harzen-tur 2011 097.JPG

 

 

Harzen-tur 2011 101.JPG  Harzen-tur 2011 092.JPG    Harzen-tur 2011 098.JPG  Harzen-tur 2011 085.JPG

 

4. dag: torsdag d. 26. maj, turen bliver rundt om Brocken

Dagens km: 75

Vi skal igennem byerne Brauenlage – Bad Harzburg – Elsenburg og tilbage til Wernigerode. Det blev en tur, hvor vi på en strækning på 10 km, var oppe på stigninger op til 13 %. Vi havde lidt problemer med at komme igennem Bad Harzburg, men kort herefter holdt  vi depot. Turen blev på 75 km., men en dag hvor vi fik prøvet at køre på stigninger der gav spredning på holdet.

Aftensmaden skulle indtages på en grillbar, hvor vi dagen før havde bestilt plads. På vej dertil om aftenen gik der børnekærlighed i Bimba, en lille dreng ( 3-4 år) der var ked af det (måske fordi han så Bimba), fik overdraget turens trøstebamse, drengen blev glad og Bimba blev glad, for så slap han for at gå rundt med den mere.

 

Harzen-tur 2011 110.JPG      Harzen-tur 2011 114.JPG


5. dag: fredag d. 27. maj, Wernigerode – Svendborg

Dagens kilometer: 95

Fordeling af hjemtransport blev at, Kurt, Bimba, Søren og Gert tog med toget til Flensborg, Verner, og Erik kørte med Keld i bilen.

Vi mødtes igen ved banegården med lidt forsinkelse, da der var stjålet kobberledninger på en del af strækning, så passagererne måtte i busser. Efter omklædning på en plads med miljøstation gik turen til Fynshav, da vi efter noget besvær var kommet ud af Flensborg. Vi havde en meget, meget kraftig vind fra vest, så vi kørte med 40 i snit det meste af vejen. Vi var blevet i tidsnød, og da Kurt punkterede ved Dybbøl Mølle, blev der overhængende fare for at vi ikke kunne nå den sidste færge. Keld var også nervøs for, at vi ikke nåede frem, men det var lykkedes for ham at holde færgen tilbage i 5 min., men den kraftige vind og ekstra tråd i pedalerne, gjorde at vi kørte ombord sammen med den sidste bil. Da vi skal fra færgen er Kurt igen – igen punkteret, han får et andet forhjul og turen går nu mod Svendborg, med lygter for en god ordens skyld, men vi er næsten hjemme medes det er lyst.

Kl. 22.00 køre vi ind på parkeringspladsen ved verdensfirmaet PLASTARD i samlet trop, da vi kort forinden var blevet samlet, efter et mega udbrud fra Verner.

 

 

Pigerne stod klar til at tage imod, og en sidste øl blev skyllet ned, inden der blev taget afsked med hinanden.

Alle var enige om, at det havde været en god og oplevelsesrig tur, og der var store roser til Keld for hans indsats for, at vi ryttere kunne få lov til at udfolde vores store kærlighed til vores cykler.